Badeværelse - Nyt, renovering, klinker, vandtætning
Hvilke regler gælder for væggene i et badeværelse?
Bygningsreglementet stiller strenge krav til, hvilke konstruktioner og materialer der må anvendes til vægge og gulve i et badeværelse (vådrum). Ifølge bygningsreglementet deles badeværelset op i to zoner: en våd zone og en fugtig zone.Den våde zone er den del af badeværelset, der jævnligt udsættes for direkte vandpåvirkning, mens den fugtige zone er resten af badeværelset. Bygningsreglementet stiller strengere krav til konstruktionerne i den våde zone end i resten af badeværelset. Vådzonen omfatter:
- De nederste 10 cm af alle vægge
- Vægge omkring badekar og håndvask med brusearmatur
- Vægge i og omkring bruseniche.
Hvordan får du vandtætte vægge i badeværelset?
Der findes i princippet tre metoder, som du kan bruge, for at få vandtætte vægge i badeværelset:Vandtæt væg af beton med fliser.
- Du kan vælge vægge, der i sig selv er vandtætte. Det gælder f.eks. vægge af beton, der anses for at være vandtætte, hvis betonen har en vis tykkelse og kvalitet.
- Du kan give væggene en vandtæt belægning, f.eks. et vandtæt flisesystem eller en pvc-belægning (vinyl).
- Du kan give væggene en vandtæt membran. Det kan f.eks. være en gummi- eller plastfolie, der fås i ruller (banevarer), eller det kan være en flydende gummimasse, som smøres på og derefter hærder til et vandtæt lag.
Hvilken overflade skal du vælge til væggene i badeværelset?
I den våde zone kan du normalt vælge mellem fliser og vinylbeklædning. I den fugtige zone må du godt nøjes med at male, eller du kan sætte en malet bræddebeklædning op. Du behøver altså ikke have samme overflader i hele badeværelset. Du kan nøjes med at sætte fliser op på væggen i den våde zone i bruseniche og omkring badekar og så male væggene i resten af badeværelset.Vores gode råd omkring badeværelser
- Sørg for at have en gennemgående stil i badeværelset, f.eks. klassisk, romantisk eller minimalistisk.
- Vær forsigtig med farver og indretning. Pangfarver bliver man hurtigt træt af. Hold kummer og vaske i hvidt og sats på kvalitet og traditionelle løsninger, som kan holde i mange år
- Vælg fliser i en praktisk farve. Mørke fliser kræver mere rengøring end lyse fliser, men hvis der er mønstre, nister el.lign. i de mørke fliser, ser du ikke så let snavs og kalk.
- Som tommelfingerregel skal man vælge store fliser til store rum og små fliser til mindre rum. Du kan godt have forskellige størrelser fliser på væg og gulv.
Vi tilbyder selvfølgelig vores kompetencer i store dele af Nordjylland. Herunder Frederikshavn, Ravnshøj, Sæby, Aalbæk og Skagen.