Fliser og klinker - Natursten, granit, marmor, skifer, tegl, sandsten

Fliser og klinker

Fliser og klinker fremstilles af bl.a. ler og kvartssand, der æltes, presses og formes for til sidst at blive brændt ved meget høje temperaturer. Klinker brændes ved en højere temperatur end fliser og kan derfor modstå ekstra kraftigt slid. Fliser er altid glaserede, mens klinker kan fås med og uden glasur.

Anvendelse:
Fliser og klinker er velegnede til køkkener, vådrum og opholdsrum. Klinker har en anelse blødere overflade end fliser og giver derfor en blødere akustik.

Fordele:
Fliser og klinker fås i mange former, mønstre og farver, og så er de slidstærke. Nogle firmaer angiver en slidstyrke fra 1-5, hvor 5 er en meget høj slidstyrke, 3 er tilstrækkelig i private hjem, og fliser og klinker med en slidstyrke på 1 eller 2 er beregnet til vægge.
Klinker og fliser er nemme at vedligeholde. Især de glaserede, der har en helt vandfast overflade, er velegnede til områder, hvor vandpåvirkningen er massiv. Husk dog, at fugerne imellem fliserne ikke er vandtætte, så hvis du skal have et helt vandtæt gulv, skal du lægge en vandtæt membran under fliselaget. Visse fliser og klinker findes desuden som en blødt buet flise, der placeres, hvor væg og gulv mødes (en hulkehl), hvilket gør det nemmere at gøre rent i kanter og hjørner. Fliser og klinker kan bruges til gulve med gulvvarme.

Ulemper:
Fliser og klinker kan være glatte, og især våde overflader bliver meget glatte, så afhængigt af anvendelse bør der vælges en skridsikker overflade. Uglaserede klinker er mere modtagelige for snavs, stænk og pletter og bør derfor mættes med sæbe. Desuden kan de være lidt porøse i overfladen, hvilket kan afhjælpes, hvis de mættes med klinkeolie.
Fliser og klinker kan være hårde at gå og stå på, så til rum som køkkener anbefales et blødere gulvmateriale.

Natursten som gulvbelægning

Natursten som gulvmateriale vil primært være granit, marmor, skifer samt kalk- og sandsten. Gulve med natursten giver en fornemmelse af soliditet og bestandighed. Der er en naturlig uregelmæssighed i materialets form og udseende, som er spændende og kan stå i smuk kontrast til rummets øvrige overflader. Naturstensgulve kan med fordel lægges i både ældre og meget moderne huse. Natursten er generelt meget velegnede til gulve og trapper, fordi de som regel er slidstærke og solide. Der er dog stor forskel på de forskellige stenarters styrke. Eksempelvis er skifer meget stærk, mens sandsten er mere skrøbelig. Alle natursten er mere eller mindre modtagelige for snavs, stænk og pletter. De kan dog forsegles enten fra producentens side før lægning eller efterbehandles, når de er lagt. Dog skal du være opmærksom på, at en overfladebehandling kan ændrer stenens overflade og farve.

Granit som gulvbelægning

Granit bliver hovedsagelig brudt på den nordlige halvkugle, især i Norge, men der leveres også granit fra Danmarks eneste stenbrud på Bornholm. Granit fås som fliser, og farverne og mønstrene er mangfoldige. Farverne spænder fra helt sort til alle nuancer i grå, røde og gule toner, og mønstrene og aftegningerne i stene er både plettede og stribede.

Anvendelse:
Granit kan anvendes i de fleste rum, men er mest benyttet i entreer, badeværelser, toiletter, bryggers (vådrum) og køkkener, fordi den er meget rengøringsvenlig og nemt at holde. Granit har en kold overflade, men kan bruges til gulve med gulvvarme.

Fordele:
Granit er et meget stærkt materiale og viser kun få tegn på slid, selv efter mange års brug.
Den er nemt at gøre ren (jo blankere overflade, jo nemmere).

Ulemper:
Da granit er et meget hårdt materiale, kan det være lidt hårdt at stå på i længere tid, f.eks. i køkkenet. Derudover betyder hårdheden, at det, du taber på gulvet, nemt går i stykker, og børn, der falder, slår sig nok lidt mere end ellers. I større rum med granit kan lyden blive lidt rungende.
Granit med en lidt ru overflade kan være lidt sværere at gøre ren end granit med en helt poleret overflade. Granit med poleret overflade har dog den ulempe, at den er meget glat, når den er våd. Du skal derfor både overveje rengøringsvenlighed og skridsikkerhed, når du vælger, hvilken overflade du vil have.

Marmor som gulvbelægning

Marmor er et materiale, der med sine smukke farvestrålende mønstre er blevet værdsat i århundreder. Marmors mange farver skyldes mineralaflejringer i stenen. Marmor fås lige fra store gulvfliser til helt små mosaikstifter.



Anvendelse:
Marmor kan anvendes i alle rum, men på vores breddegrader kan det være lidt koldt at gå på. Marmor kan dog bruges til gulve med gulvvarme og bruges især i vådrum.

Fordele:
Marmor er kendt for sine mange nuancer, der ofte er stærke farver. Det findes i sorte, kølige og grålige toner over grønne, pink og røde toner til helt hvid. Marmor kan poleres og dermed få en hel plan, skinnende overflade.

Ulemper:
Et marmorgulv kan være meget glat, så en groft slebet overflade kan være en bedre løsning i et vådrum.

Skifer som gulvbelægning

En stor del af den skifer, der anvendes i byggeriet, brydes i Nordspanien, Portugal, Italien og Kina. Skifer kan opdeles i to grupper: den bløde lerskifer, der oftest bruges inden døre, og den hårde kvartsskifer, der anvendes udenfor. Skifer leveres som fliser i en lang række formater.

Anvendelse:
Skifer er med en ru overflade velegnet til gulve i køkkener og vådrum. I slutningen af 1970´erne og starten af 1980?erne var det også populært at lægge i pejse- eller tv-stuer. Skifer har i dag fået et comeback i nye moderne anvendelser.

Fordele:
Skifer har fra naturens side en struktur, der gør den meget stærk. Skifer har nogle smukke stribede aftegninger, der er særligt synlige i sten med naturlig ujævn overflade. Typisk changerer skifer i kølige blågrå og grønsorte toner.

Ulemper:
Skifer i mørke toner kan give synlige snavs- og kalkaflejringer.

Kalk- og sandsten som gulvbelægning

Kalk- og sandsten kommer typisk fra Frankrig, Norditalien eller Nordengland. Det er bl.a. den franske kalksten, som regnes for en af de fineste gulvbelægninger, og den italienske travertin, men også Ølandsfliser, der bliver brudt i Sverige, er en kalksten. Kalk- og sandsten består af mineraler, knuste skaller etc. Kalk- og sandsten leveres som fliser i en lang række formater, særlig Ølandssten er kendt for de irregulære stykker.

Anvendelse:
Kalk- og sandsten er som de øvrige natursten anvendelige overalt og er med en lidt mere ru overflade også egnet til vådrum.

Fordele:
Gulve af kalk- og sandsten er ofte meget smukke og holdbare. De har en blødere overflade end f.eks. granit, og har du derfor kalk- eller sandsten på dine gulve, vil du måske efter flere års brug kunne ane bløde aftegninger af slitage. Kalk- og sandstens nuancer er bløde og ofte gyldne.

Ulemper:
Kalk- og sandsten er særligt modtagelige for pletter og snavs, så det er ekstra vigtigt, at overfladen behandles.

Tegl som gulvbelægning

Tegl består af ler, der formes og efterfølgende brændes. Til gulve anvendes almindelige tegl eller specielle gulvtegl, der er i samme format som en mursten. Derudover leveres gulvtegl også som flade kvadratiske fliser. Gulvtegl fås i en lang række røde og gulve nuancer samt enkelte mørke toner.

Anvendelse:
Tegl er et meget slidstærkt materiale og er derfor velegnet i opholdsrum og andre rum med meget slid. Dog har det sine begrænsninger i rum og områder med meget vand.

Fordele:
Tegl er robust og tåler, afhængigt af hvilken sten du bruger, både fugt og vand i mindre grad. Ved brug antager teglen en anden farve og overflade, der kan være meget smuk og tiltalende. Nogle vil måske anse dette som en ulempe.
Et teglgulv er et meget råt og groft gulv og kan derfor præge et rum meget. Du skal derfor nok foretage flere æstetiske overvejelser om rummet, inden du vælger tegl. Et velvalgt gulv af tegl kan dog bestemt højne et rums kvaliteter. Tegl kan anvendes på gulve med gulvvarme.

Ulemper:
Tegl er et fugtmodtageligt materiale. Det vil sige, at det tåler fugt, men har du tænkt dig at anvende tegl, hvor der til tider ligger vand, skal du vælge en særlig hårdtbrændt sten med en lav vandoptagelse. Stenens lidt porøse overflade vil på sigt kunne tage skade, og kalkaflejringer vil kunne ses på overfladen. Derfor er tegl ikke anvendeligt i brusenicher og andre meget våde områder, men kan dog uden problemer bruges på det øvrige badeværelsesgulv.
På grund af tegls porøse overflade er ubehandlet tegl meget modtageligt for snavs, og det er en god idé at mætte stenene med enten sæbe eller olie. Tegl tåler ikke den syre, som findes i både kalkfjerningsmidler og eddike, så bruger du syreholdige midler til rengøring, skal du gøre det meget nænsomt og f.eks. pøse vand på stenene først, så de ikke suger så meget syre til sig.

Terrazzo som gulvbelægning

Terrazzo er oprindeligt et gammelt italiensk stenprodukt, som består af knust marmor blandet i en betonmasse. Terrazzo støbes direkte på stedet med en hulkehl og fald mod afløbet, hvorefter den slibes og poleres. Derudover kan terrazzo leveres som fliser, hvilket er noget billigere. Terrazzofliser kan også sættes på vægge.

Anvendelse:
Terrazzo er meget velegnet til alle vådrum. Den kan dog være kold og hård at gå på, men det er muligt at etablere terrazzogulve med gulvvarme.

Fordele:
Terrazzos mangfoldighed af farver og mønstre er et stort plus, da det betyder, at den meget præcist kan tilpasses rummets øvrige farver og arkitektur. Den er meget slidstærk, og mange af de terrazzogulve, der blevet lagt i 1920?erne frem til 60?erne, ligger stadig i dag. Flere af disse gulve er med tiden blevet matte og har fået revner, men terrazzo er forholdsvis nem at reparere. Den kan slibes og eventuelle huller kan fyldes op og poleres.

Ulemper:
På et mørkt terrazzogulv kan kalkaflejringer være meget synlige. Terrazzo kan også være en smule porøs i overfladen, hvilket dog kan udbedres ved at mætte den med olie. Terrazzogulve kan desuden være meget glatte, når de er våde.

Beton som gulvbelægning

Beton har efter mange år fået en renæssance og indgår i dag på lige fod med materialer som sten og stål. Beton er et blandingsprodukt af cement, vand og grus/sten. Beton kan hældes ud på en flade eller i en form og kan derfor støbes i irregulære og organiske former. Man kan også få betonsten som fliser, der er nemme at lægge.

Anvendelse:
Beton er anvendelig i alle rum, men kan som andre meget hårde materialer især være velegnet i entreer og på gangarealer og til dels i opholdsrum. Den er slidstærk og har en god modstandskraft over for vand og fugt. I vådrum skal du dog sikre dig, at du overholder lovkravene om vandtætning, samt være opmærksom på skridsikkerheden.

Fordele:
Beton kan poleres og vokses og får dermed en hel blank og glat overflade, der kan give lidt den samme eksklusivitet som natursten. Hvis beton bruges i flydende form, laves der oftest en hulkehl rundt i kanten, hvilket gør det nemmere at holde rent mellem gulv og væg. Beton er meget velegnet som gulv, og når den er færdighærdet og forseglet med lak eller betonmaling, er den ridsefast og modstandsdygtig over for pletter og stænk. Den kan males eller indfarves i forskellige farver og toner. Et betongulv kan desuden udføres med gulvvarme.

Ulemper:
Den størknede overflade på beton er ru og fyldt med luftporer og bør derfor forsegles. Det kan dog give en lidt gold overflade.

Betongulve kan som andre hårde gulve være hårde at gå på og desuden give mere rumklang.
Den største ulempe kan dog være at finde en håndværker, der har god erfaring med betongulve.

Vi tilbyder selvfølgelig vores kompetencer i store dele af Nordjylland. Herunder Frederikshavn, Ravnshøj, Sæby, Aalbæk og Skagen.